Det vil helt sikkert igen være en rigtig god start på naturplejen af vores fællesareal, når der er fælles arbejdsdag.
 
Der er stadig gyvel tilbage, men det går tydeligt den rigtige vej og ved en forsat indsats de kommende år når vi så langt, at vi kan se slutningen på det hårde arbejde med at rydde de gamle store planter.
 
Det mest positive er, at det har virket så godt og vi kan se frem til en meget mere overkommelig vedligeholdelse, lige som med roserne. Fantastisk resultat. 
 
Forhåbentlig har alle i Naturplejegruppen og gerne nogle nye medlemmer fortsat har lyst til at være med til de hyggelige timer i kampen mod gyvlerne og kontrol af hybenroserne på fællesarealet.  
 
Vi bekæmper Gyvel med vores gyveloptrækkere og kraftige drænspader. Med de 6 rodoptrækkere og drænspaderne, er der brug for masser  mandskab alle dage. Som erfaringen viser fungerer det godt 2 personer pr. rodoptrækker, med et par mand/damer til at klippe roser er der arbejde til alle hænder hver gang. 
 
Vi skal heller ikke glemme holde øje med de få Hybenroser, som vil dukke op i løbet af sommeren. Så et par stykker kan vælge at gå en tur med saksene og klippe de roser, der titter op.

Stærke kvinder i Naturplejegruppen i 2015