Klitborg Lodsejerlag

Som mangeårig formand for lodsejerlauget er jeg opfordret til at beskrive Lagets historie, ikke mindst da laget fylder 70 år i 2020.  Mine kilder er forhandlingsprotokoller siden 1950. Om Klitborgs historie inden da vil jeg henvise til Anne Neergaard Knudsens skrift ” De Nielsenske huse” fra 1985, som kan læses på Klitborg Grundejerforenings hjemmeside.

Begrundelsen for at oprette Klitborg Lodsejerlag skal findes i servitut dateret 31. december 1949. Heri pålægges det køberne af de udstykkede ejendomme fra Klitborg Jorder at sammenslutte sig i et Lodsejerlaug, som skal varetage lodsejernes interesser, vedligeholde en del af vejene og overtage vandværket med tilhørende grund for 15000 kr. og bagstrandsparcel med pumpestationer for 10000 kr.  Allerede i 1944 er vejretten og retten til brug af vandværksvand beskrevet i betinget og endeligt skøde.  Servitutterne ligger indscannet under historie på Klitborgs hjemmeside.

Den stiftende generalforsamling fandt sted på Lyngkroen den 29. juli 1950. På det tidspunkt var der 34 medlemmer af Lodsejerlaget, et antal som siden er reguleret gennem årene.  Man gennemgik vedtægterne og vedtog nogle ændringer. Dommer Neergaard blev valgt som lagets første formand.  Senere på året vedtog man, at Viggo Pedersen skulle ansættes som opsynsmand i området. I 1951 vedtog man en fælles tilsynsordning og vedligeholdelse af lynafledere, som fandtes på alle husene.  Af vejene tilhørte Birkevej, Klitvej og en del af Strandvej lodsejerlaget, mens resten tilhørte gamle Nielsens arvinger.

I 1952 startede striden om Klitborg, som var blevet solgt til en katolsk forening, og ”man måtte befrygte, at brugen af ejendommen kunne forstyrre ro og fred på arealet”.  Ved et bestyrelsesmøde kom Landsretssagfører Garth Grüner til stede og forklarede, at man måtte regne med en belastning på ca. 40 mænd og kvinder, samt mødre med børn.  Bestyrelsen mente, at denne brug var i modstrid med servitutterne og opfordrede til ophævelse af handelen.  Da købet blev fastholdt af køber, blev sagen drøftet på generalforsamlingen i 1952, hvor man vedtog en vurdering ved højesteretssagfører Bent Jacobsen. Denne konkluderede, at sagen næppe kunne vindes ved en retssag.  En vandprøve viste, at vandkvaliteten var tilfredsstillende (hvilket ikke var resultatet senere). 

1953 Direktør S.A. Rasmussen overtog formandshvervet. Stiftelsen Feriehjemmet Klitborg intensiverede brugen af feriehjemmet, og man genoptog forhandlinger med lrs. Garth Grüner. 

1955 Der forhandledes om udgifterne til vejvedligeholdelse af de veje, som ikke tilhører lodsejerlaget og det blev drøftet om man skulle oprette en vejforening med de øvrige parcelejere.  Der skulle indkaldes til stiftende generalforsamling i oktober 1955.  Dette blev dog stillet dog i bero, og i 1956 overtog lodsejerlaget alle veje fra de hidtidige ejere uden betingelser.

I 1956 blev Louis Schumacher formand for lodsejerlaget.  1957 vurderedes en eventuel retssag mod Klitborg igen, men blev opgivet efter juridisk vurdering.  Et bestyrelsesmedlem foreslog opførelse af et toilet nær stranden.  (Gennemført af kommunen ca. 20 år senere).

I 1958 har foreningen 43 medlemmer, optaget løbende gennem årene.  1959 Klitborg Grundejerforening dannes og vejenes ejerskab og vedligeholdelse overdrages grundejerforeningen sammen med klitarealet, mens strandgrunden bibeholdes i lodsejerlaget.

1960 undersøges vandkvaliteten igen, og den findes tilfredsstillende. Man er ved at undersøge eventuel tilslutning til Nykøbing vandværk.  Gælden på etablering af vandværk er afviklet, men man enes om en vandafgift på 40 kr. til at styrke foreningens økonomi ved eventuel tilslutning til Nykøbing vandværk.

1961 et tilfælde af polio hos Katolsk menighed medfører en ny vandundersøgelse, som viser at vandet fra lodsejerlagets forsyning er uegnet til drikkevand eller tandbørstning, og man tilråder snarest tilslutning til den kommunale vandforsyning.

1962 tilsluttes vandforsyningen Nykøbing Sjællands vandværk. Der er nu 46 medlemmer af laget.  Da laget nu kun eksisterer for at eje strandparcellen, de 2 pumpehuse og vandtårnet, diskuteres lagets fremtid (for 1 gang).  Man enes om at lade den bestå.

1964 godkendes en ændring, som tillader, man i stedet for årlige generalforsamlinger tillader udsendelse af et referat af bestyrelsesbeslutninger.  Vandtårnet sælges til direktør Wilfred Christensen med klausul om, at det ikke må nedrives før år 2000. Det besluttes at nedlægge pumpestationerne på strandgrunden og kaste brøndene til.

1969 Ny diskussion om lagets bevarelse. Fortsat tilslutning.

1974 Igen diskussion om lagets ophævelse. Et dramatisk møde i Højbyhallen. Beslutningen skal vedtages af mindst ¾ af afgivne stemmer. Ved generalforsamlingen stemmer 28 for og 10 imod ophævelse af laget.  Der skal 29 stemmer til for at forslaget vil blive vedtaget.  Der er den lille krølle ved sagen, at godsejer Riegels ejede en garage på Strandvej, halvdelen af en dobbeltgarage, og dermed havde ½ stemme. Denne brugte han til at stemme imod.   Tage Hilden bliver formand.

1975 tages punktet op igen.  Afstemning 21 for ophævelse, 10 imod. Der kræves 29 stemmer for at gennemføre forslaget, som dermed falder.   Vedtægterne revideres.

1980 Ingen aktiviteter. Lagets formue ca. 14000 kr. Afstemning om udlodning: vedtages at bevare formuen i laget.

1983 diskussion om oprydning af tilvoksning på vores strandareal. Venter på udspil fra grundejerforeningen.  Tage Hilden skriver sangen Klitborgs pris.

1985 50 år siden at entreprenør Nielsen begyndte udbygningen af området.  Generalforsamling med smørrebrød, øl og snaps, og Anne Neergaard Knudsen fortæller om områdets historie, som det siden er beskrevet i hendes skrift.  Steffen Ulf Hansen bliver formand.

1988 Lodsejerlagets indsigelse mod placering af offentligt toilet lige ved siden af stien fra parkeringspladsen nede ved klitten. Vores forslag om placering ved brandvejen tages til følge.  Dermed en berettigelse af lagets eksistens om påtaleberettiget forening i lokalspørgsmål. 

2000 Lagets 50-års dag fejres med frokost på Lyngkroen (for medlemmernes egne penge, da formuen er lille).

De følgende år er opgaven at udtynde og rydde beplantning på strandgrunden, så den fremstår som åben slette med lyngbevoksning. Formuen mindskes langsomt, da der er udgifter til bortkørsel af grenaffald ved den årlige oprydning. 

2005 diskuteres en model, hvor laget fortsætter med at bestå, men afgiver sin dispositionsret over strandgrunden til Grundejerforeningen. Der er flertal for dette, men det vil kræve en ekstraordinær generalforsamling at vedtage det. Efterfølgende diskuteres forslaget i bestyrelsen, og man konkluderer, at det vil være mindre hensigtsmæssigt.  Der gives derfor besked om, at forslaget kun vil komme til afstemning, hvis 15 medlemmer vil kræve ekstraordinær generalforsamling.

I 2012 spørges Danmarks Naturfredningsforening om man kan frede strandparcellen. Der findes ikke begrundelse for at gennemføre fredningssag, og arealet er beskyttet af servitutter. Ved generalforsamling vendes spørgsmålet om lagets ophævelse atter. Det har nu været diskuteret i 40 år, og der er enighed om, at der ikke er behov for en ny diskussion fremover. Laget består.

2017 generalforsamling. Formuen er ca. 6000 kr. Formanden for Grundejerforeningen har givet tilsagn om, at vi fremover kan lægge vores grenaffald over på Grundejerforeningens bunke, nå vi har fælles arbejdsdag i de to foreninger. Dermed har foreningen ingen udgifter, og den er fortsat kontingentfri.

Vi planlægger en beskeden fest i 2020, når lauget fylder 70 år.  Derudover er planen, at vi fortsat passer bevoksningen af området i forlængelse af grundejerforeningens arbejdsdag. Visionen er et område, hvor de gamle fyrretræer står, så man kan se ud over sletten bagved.  Løvvækst holdes nede eller fjernes og egekrattet mod øst samt gyvel langs Strandvej skulle gerne fjernes i løbet af de næste år.

 Venligst af Steffen Ulf Hansen april 2020